Events
Se de kommende begivenheder arrangeret af Helles Madunivers
Genbrugs og julemarked 2025
Søndag d. 9. november kl. 10-16
Så er det tid til vores årlige marked.. Og vi glæder os ! 🙂
Dette marked er for alle glade sjæle, som har lyst til at sælge noget godt fra gemmerne, kreative sysler, julepynt, tøj og meget meget mm.
De forrige 8 år har markedet været en kæmpe succes med over 2000 besøgende gæster på denne dag.
Vær sød at læse hele teksten igennem inden du bestiller din stand !
Vigtige informationer
Der er denne dag gratis parkering og gratis adgang for alle besøgende af markedet.
Alle kræmmere bedes parkere deres biler i skolegården, efter at have sat jeres ting op i hallen. På denne måde skaber vi bedre parkeringsmuligheder for de besøgende.
Alle stande i hallen indeholder 1 bord af størrelsen 1×2 meter. (Bestiller du en dobbelt-bod indeholder standen selvfølgelig to borde af nævnte størrelse.
Til alle stande hører der 2 stole. Skal man bruge flere stole, skal disse selv medbringes.
Vi gør opmærksomme på, at det IKKE er tilladt at rykke rundt på bordene.
Når du har bestilt din stand, er der ikke mulighed for at lave din stand om. Du kan altså ikke skifte stand nummer, fordi din ven eller nabo også skal have en stand og står et andet sted. Så snak sammen inden i bestiller, hvis i gerne vil stå ved siden af hinanden.
OBS. Man kan ikke få pengene tilbage for sin stand, hvis man ikke kan deltage alligevel. Man er selfølgelig velkommen til selv at sælge den videre.
Markedsregler
Der er adgang til hallen (for kræmmere) på selve dagen, søndag d. 9. november kl. 7.30.
Det er vigtigt at man kommer i GOD TID og at man er klar med sin stand når dørene åbnes kl. 10.00 for besøgende.
Derudover beder vi alle om, IKKE at pakke deres stand sammen før kl. 16 og markedet lukker. Der er ingen gæster der skal komme til halvtomme boder.
Det er IKKE tilladt at sælge madvarer, kager mm. på markedet.
Køb af stand
Tilmelding og salg af stande foregår via tilmelding hos Michelle Blankensteiner.
Ønsker du derfor at købe en stand i år, skal du gøre følgende:
Sende en SMS til Michelle Blankensteiner på telefon: 29 80 38 70 og fortælle hvilket stand nummer du vil købe. (se standkortet længere nede på siden)
Derudover skal du overfører pengene på Mobilepay på samme nummer og sende et screenshot af kvitteringen i samme SMS.
Skriv i kommentaren hvilken stand du køber.
Du modtager derefter en SMS med bekræftigelse.
Vær opmærksom på, at der som udgangspunkt kun bliver svaret på din sms og opdateret standkort, tirsdag og torsdag.
Der tages kun imod bestillinger af stande på det ovenstående mobilnummer og mobilepay.
En lille stand koster 250 kr.
En stor stand koster 400 kr.
ALLE STANDE INDENFOR ER UDSOLGT !
NYT: I år kan du også bestille en bod udenfor. Så sælger du juletræer, blomster, dekorationer eller andet i den stil, se da standkort nummer 2 nedenfor. Der er to stande udenfor (stand 1U og stand 2U)
En stand udenfor koster 150 kr. Her skal du selv medbringe alt du ønsker at have på din stand.